REJSER TIL BOLIVIA

Salar de Uyuni, Bolivia
Intro

Velkommen til Sydamerikas ekstremer

Fra saltørkener til bjergtoppe - Bolivia er et must! Her får du billig mad, venlige lokale og vild natur. Det er et drømmested for eventyrlystne.

Se de vanvittige landskaber i Bolivia
Tag på tur i Salar de Uyuni
Salar de Uyuni, Bolivia
Salar de Uyuni, Bolivia

Bolivia byder på natur ude af den her verden

En rejse til Bolivia er fyldt med kontraster, og som rejsende oplever du alle slags klimazoner - fra tropisk jungle til kolde Andesbjerge. Og glem ikke saltørkenen, der byder på vilde udsigter. Alle de særlige seværdigheder og fede trekkingmuligheder gør Bolivia til et oplagt sted at backpacke!

Bolivias ørkenområde

Bolivias ørkenområde

Har du brug for hjælp til at planlægge din rejse til Bolivia?

Vores rejsekonsulenter hjælper dig med at finpudse idéerne, vælge aktiviteter og planlægge din rejse fra start til slut.

Salar de Uyuni - Bolivias surrealistiske saltørken

Ingen rejse til Bolivia er komplet uden et stop ved landets største attraktion: Salar de Uyuni. Salar de Uyuni er et af de mest ekstraordinære landskaber på planeten. Højt oppe på Bolivias Altiplano i næsten 3.700 meters højde strækker verdens største saltslette (saltørken i dagligtale) sig så langt øjet rækker. Kommer du hertil i regntiden, forvandler et tyndt lag vand området til verdens største naturlige spejl - et af de vildeste syn i Sydamerika. Men det er mere end bare et hav af hvidt salt; her finder du også farverige laguner, majestætiske vulkaner, dampende gejsere, kæmpekaktusser og landskaber, der ligner noget fra en anden planet.

Omkringliggende Altiplano gemmer på nogle af Bolivias smukkeste søer. Den smaragdgrønne Laguna Verde ligger for foden af Licancabur-vulkanen, mens Laguna Coloradas røde vand tiltrækker tusindvis af flamingoer. De vilde farver skyldes mineraler og alger og skaber landskaber, du ikke finder andre steder.

Du kan også opleve det geotermiske område Sol de Mañana, hvor dampende gejsere, boblende mudderpøle og vulkanske udslip giver en nærmest uvirkelig stemning. I nærheden findes naturlige varme kilder, som er perfekte til at varme sig i efter kolde morgener på Altiplano. Ørkenen omkring er fyldt med mærkelige klippeformationer, der er formet af vinden gennem tusinder af år. I Valle de las Rocas skaber kæmpe stenformationer et landskab, der minder om det vilde vesten - bare i næsten 4.000 meters højde.

Salar de Uyuni i regntiden

Salar de Uyuni i regntiden

Derfor skal du vælge KILROY til din næste rejse

35 års ekspertise

I mere end tre årtier har vi hjulpet rejsende med at opleve verden. Vores ekspertviden og pålidelige partnere gør, at du kan udforske trygt og sikkert.

Personlig rejserådgivning

Du bliver tilknyttet en dedikeret rejsekonsulent, der forstår dine planer, ønsker og mål. Vi guider dig hele vejen fra den første idé, til du er hjemme igen.

Support 24/7 - uanset hvor du er

Hjælpen er altid nær, hvis du får problemer. Uanset hvor du befinder dig, og hvornår du har brug for os, står en KILROY-ekspert klar til at hjælpe dig.

KILROY-effekten

De bedste rejser slutter ikke, når du kommer hjem. Vi skaber oplevelser, historier og minder, der bliver hos dig længe efter, at eventyret er slut.

Hvad kan du lave i Bolivia?

Bolivia er mere en et besøg til den verdens største saltørken, Salar de Uyuni, som er grunden til at mange backpackere ligger vejen forbi landet. Udover denne must-do aktivitet, er der mange flere ting at give sig i kast med. 

Er du på jagt efter et godt adrenalinkick, så anbefaler vi at du tager cykelturen ned langs "Death Road" lige uden for La Paz. "Death Road" (eller Camino de la Muerte på spansk) har fået sit dystre navn, fordi den i årtier var verdens farligste vej og kostede hundrevis af menneskeliv hvert eneste år. Det er ikke længere tilfældet - og i dag er det en super fed Mountain bike rute. Vil du udfordre dig selv yderligere, så kan du tage ud at prøve kræfter med at bestige et af Bolivias højeste bjerge, Huayna Potosí, som med sine 6,088 meter har gjort livet udfordrende for mange rejsende. Her kan du tage på et flere dages trek, hvor du bl.a. vil prøve kræfter med isklatring. 

Er du mere til kultur og historie end adrenalin, så anbefaler vi at tage nogle dage i La Paz, hvor du kan slentre rundt på lokale markeder, tage med verdens højeste urbane gondol op for at nyde udsigten over byen eller nyde noget lækker lokal mad som Salteñas eller Tucumanas.

Vil du prøve noget helt andet, så tag til den historike mineby Potosí, hvor du har mulighed for at besøge en lokal mine og opleve, hvordan de lokale arbejder og lever hver eneste dag. Tro os, det er virkelig en oplevelse! 

Bestig Huayna Potosí i Bolivia

Bestig Huayna Potosí i Bolivia

Hvornår er det bedst at rejse til Bolivia?

Bolivia har et meget varieret klima, som afhænger af både højden og regionen. Her får du et par tips til, hvornår du skal rejse:

Tørsæsonen (maj - oktober): Det bedste tidspunkt at besøge Bolivia, især højlandet og Uyuni Salt Flats, fordi vejret er tørt og klart. Perfekt til trekking og til at nyde de vilde udsigter.

Regnsæsonen (november - april): Amazonas og lavlandet får mere regn, men Uyuni-saltsletten kan forvandle sig til et spejlblankt landskab som er virkelig magisk! Dog kan nogle veje være svære at køre på.

Markedsstand i La Paz, Bolivia

Markedsstand i La Paz, Bolivia

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål? Vi har svarene. Her er nogle af de ting, rejsende spørger os om, inden de tager til Bolivia!

Det bolivianske køkken er en lækker blanding af indfødte og spanske traditioner, hvor majs, kartofler og kød går igen i mange retter. Nogle lokale favoritter er salteñas - bagte, fyldte empanadas med kød og grøntsager, anticuchos - grillede kødspyd, og sopa de maní - en cremet og fyldig jordnøddesuppe.

Hvis du er tørstig, så prøv api - en varm, sød majsdrik, som især hitter på kolde morgener, eller chicha - en traditionel, gæret majsdrik, som er blevet drukket i Bolivia i generationer.

Busser: Den mest populære og budgetvenlige transportform i Bolivia. Langdistancebusser forbinder de større byer, men vejene kan være udfordrende i regntiden.

Indenrigsfly: Den hurtigste måde at rejse mellem byer som La Paz, Sucre og Rurrenabaque. Perfekt hvis du vil undgå lange busture i bjergene.

Tog: Begrænset netværk, men flotte ruter som “Expreso del Sur” giver dig en særlig rejseoplevelse gennem landskabet.

Taxi og colectivo: Lokale minibusser (colectivos) er en billig måde at komme rundt i byerne på, mens taxaer ofte ikke har taxameter, så prisen aftales på forhånd.

Helt sikkert! Bolivia bliver ofte nævnt som et af de billigste lande i Sydamerika, og det er derfor et hit blandt backpackere og dig, der rejser på budget. Overnatning, lokal transport, street food og restaurantbesøg er alle til super gode priser, så du kan få meget mere ud af din rejsebudget end i mange af nabolandene.

Bucket list oplevelser som flerdagsture til Salar de Uyuni eller ekspeditioner i Amazonas koster lidt mere, men er stadig ret overkommelige sammenlignet med lignende eventyr andre steder. Uanset om du rejser på et stramt budget eller gerne vil have lidt ekstra komfort, får du vilde oplevelser i Bolivia - uden at sprænge budgettet.

Death Road er en 64 km lang cykel- og bilvej, der blev bygget i 1930’erne for at forbinde Amazonas med Bolivias hovedstad La Paz. Flere strækninger af vejen er under 3 meter brede, og der er ingen autoværn, selvom der er et fald på 600 meter. Kombineret med regn, tåge, jordskred, vandfald og stejle skrænter har det gjort vejen berygtet som verdens farligste. Indtil midten af 90’erne mistede mellem 200-300 mennesker livet på vejen hvert år.

I dag findes der dog en ny alternativ rute med to spor, autoværn og asfalt, som gør turen meget lettere. Death Road bruges nu mest som turistattraktion for dem, der vil prøve kræfter med mountainbiking og jagte et godt adrenalinkick.

Bolivia er et spændende land for eventyrlystne rejsende, men det er vigtigt at tage sine forholdsregler. Tyveri forekommer især i større byer, på busser og ved populære seværdigheder. Brug pålidelig transport, hold øje med dine værdigenstande, og undgå demonstrationer, da de kan føre til vejspærringer og forsinkelser. Tjek Udenrigsministeriets aktuelle rejsevejledning inden afrejse, og vær opmærksom på, at situationen kan ændre sig hurtigt.

Den officielle valuta i Bolivia er boliviano (BOB). Du kan betale med kort på mange hoteller, restauranter og i større butikker, men kontanter er stadig praktiske på markeder, mindre spisesteder og uden for de større byer.

Hæveautomater findes i byerne, men kan være ustabile, så det er en god idé at have lidt kontanter på dig. Skal du veksle penge, bør du bruge banker eller officielle vekselkontorer frem for at veksle på gaden.

Viser 4 / 6 resultater

Inspiration fra KILROYs rejseblog

Vi elsker at rejse, og vi regner med, at det samme gælder for dig. Find rejseberetninger, guides og anbefalinger til dit næste eventyr på KILROYs rejseblog