REJSER TIL ECUADOR
Her får naturen hovedrollen
Udforsk Amazonas, Andesbjergene, Stillehavskysten og Galápagosøerne på én uforglemmelig rejse.



Fire verdener, én destination
Ecuador er måske et af Sydamerikas mindste lande, men det bugner af vilde oplevelser. På én rejse kan du vandre blandt vulkaner i Andesbjergene, opleve dyrelivet i Amazonas, slappe af på Stillehavskysten og gå på opdagelse i farverige koloniale byer. Smid en gæstfri kultur, lækker lokal mad og uendelige muligheder for eventyr oveni og så er det nemt at forstå, hvorfor Ecuador er et hit blandt backpackere og naturelskere.

San Cristobal, Galápagos
Har du brug for hjælp til at planlægge din rejse til Uganda?
Vores rejsekonsulenter hjælper dig med at finpudse idéerne, vælge aktiviteter og planlægge din rejse fra start til slut.
Hvad kan du lave i Ecuador?
Ecuador er spækket med ikoniske steder og oplevelser, du sent glemmer. Tag på vandretur på de mægtige vulkaner Cotopaxi og Chimborazo, udforsk de vilde grønne omgivelser ved Baños (Backpacker højborgen i Ecuador, hvor du kan zipline, tag ud at rafte og opleve den fede backpacker vibe på byens mange barer), eller gå på opdagelse i Amazonas på jagt efter aber, papegøjer og andet dyreliv. Er du til action, er Tena et populært udgangspunkt for rafting og jungleeventyr.
Men Ecuador er meget mere end natur. Gå på opdagelse i Quitos koloniale gader, oplev de farverige markeder i Otavalo og Saquisilí, eller tag til Stillehavskysten og mærk den afslappede stemning i surferbyen Montañita. Uanset hvor du rejser hen, venter en spændende blanding af natur, kultur og eventyr.

Tag på rafting tur ved Baños
Derfor skal du vælge KILROY til din næste rejse
35 års ekspertise
I mere end tre årtier har vi hjulpet rejsende med at opleve verden. Vores ekspertviden og pålidelige partnere gør, at du kan udforske trygt og sikkert.
Personlig rejserådgivning
Du bliver tilknyttet en dedikeret rejsekonsulent, der forstår dine planer, ønsker og mål. Vi guider dig hele vejen fra den første idé, til du er hjemme igen.
Support 24/7 - uanset hvor du er
Hjælpen er altid nær, hvis du får problemer. Uanset hvor du befinder dig, og hvornår du har brug for os, står en KILROY-ekspert klar til at hjælpe dig.
KILROY-effekten
De bedste rejser slutter ikke, når du kommer hjem. Vi skaber oplevelser, historier og minder, der bliver hos dig længe efter, at eventyret er slut.
De legendariske Galápagosøer
En rejse til Ecuador er ikke komplet uden et besøg til Galápagosøerne. Cirka 1.000 kilometer fra kysten ligger denne afsidesliggende øgruppe, hvor du møder dyrearter, du ikke finder andre steder på kloden. Fra kæmpeskildpadder og havleguaner til søløver, blåfodede suler og farverigt marineliv - her venter vilde oplevelser både på land og under havets overfalde.
Galápagos er meget mere end bare dyreliv. Med vulkanske landskaber, uberørte strande og krystalklart vand er det også et paradis for snorkling, dykning og ø-hop. Uanset om du udforsker øerne med båd eller bor på en af dem, er et besøg på Galápagosøerne en oplevelse, du aldrig glemmer!

Dyreliv på Galápagosøerne
Hvornår er det bedst at rejse til Ecuador?
Ecuador kan besøges året rundt, men det bedste tidspunkt afhænger af, hvilken region du vil opleve. Landets varierede geografi betyder, at der findes flere forskellige klimazoner.
Højlandet (Quito & Andesbjergene) Her er temperaturerne generelt milde året rundt, typisk mellem 15-20°C om dagen. Regnsæsonen varer fra oktober til maj, men regnen kommer ofte som korte byger om eftermiddagen.
Kysten (Guayaquil & Manabí) Stillehavskysten har tropisk klima hele året. Tørperioden er fra juni til november, mens december til maj er varmere, mere fugtig og med mere regn.
Amazonas regnskoven Amazonas er varm og fugtig året rundt. Regn kan falde når som helst, men den vådeste periode er typisk fra april til juni.
Galápagosøerne Fra december til maj får du varme temperaturer, solskin og roligt hav - perfekt til snorkling og wildlife cruises. Fra juni til november er det køligere og mere blæsende, med stærkere strøm og gode forhold for dykning.
Fordi Ecuadors regioner har forskellige klimaer, er der altid et sted med gode forhold at udforske landet, uanset hvornår du rejser.
Havleguaner på Galápagosøerne
Ofte stillede spørgsmål
Har du spørgsmål? Vi har svarene. Her er nogle af de ting, rejsende spørger os om, inden de tager til Ecuador!
Nej, du behøver ikke tale spansk for at rejse i Ecuador. På populære turiststeder, hoteller og hos turarrangører møder du ofte folk, der taler lidt engelsk. Men nogle basale spanske fraser gør det lettere at rejse rundt og giver dig mulighed for at komme tættere på de lokale, specielt i mindre byer, på markeder og i mere afsides områder.
Vil du gerne blive bedre til spansk undervejs, kan vi hjælpe dig med at arrangere et sprogkursus i Ecuador. Det er en fed måde at dykke ned i kulturen, få mere selvtillid med sproget og møde andre rejsende fra hele verden. Uanset om du vil studere i byen, tæt på kysten eller ved Amazonas, findes der masser af muligheder for at kombinere sprog og eventyr.
Nogle af de mest populære destinationer er Quito, Baños, Cotopaxi Nationalpark, Amazonas regnskoven, Otavalo markedet, Montañita og selvfølgelig Galápagosøerne. Hver region byder på noget helt særligt med alt fra vulkanvandring til møder med vilde dyr.
Vi anbefaler mindst 10-14 dage for at opleve Ecuadors højdepunkter. Hvis du vil kombinere Andesbjergene, Amazonas, Stillehavskysten og Galápagosøerne, giver 3-4 uger dig en langt mere afslappet rejseplan.
Helt sikkert. Ecuador kombineres ofte med Peru, Colombia eller Galápagosøerne som del af en længere rejse i Sydamerika. Vi hjælper dig gerne med at planlægge den mest logiske og optimerede rute ud fra dine interesser, budget og tidsramme.
Fordi Ecuador har flere klimazoner, er det smart at pakke til forskellige forhold. Let tøj fungerer godt til kysten og Amazonas, mens en varm trøje og regnjakke er gode til Andesbjergene og højderne. Gode sko er et must, hvis du vil på vandretur.
I Ecuador er den officielle valuta amerikanske dollars (USD). Det gør det nemt at holde styr på pengene, hvis du rejser videre fra andre lande, hvor dollars også bruges. Du kan betale med kort på mange hoteller og restauranter i de større byer, men det er en god idé at have kontanter i mindre sedler til lokale markeder, mindre butikker og steder uden kortbetaling.
Viser 4 / 6 resultater
Inspiration fra KILROYs rejseblog
Vi elsker at rejse, og vi regner med, at det samme gælder for dig. Find rejseberetninger, guides og anbefalinger til dit næste eventyr på KILROYs rejseblog











