REJSER TIL FIJI

Rejser til Fiji
Intro

Stillehavets perle

Fiji er et tropisk paradis i Stillehavet med smukke øer, klart vand og uendelige eventyr, der bare venter på at blive udforsket.

Havet omkring Fiji-øerne er noget helt særligt
Nyd solnedgangen på sunset tubing
Solnedgangen på Fiji
Tag på ø-hop på Fiji

Strande, adventure og ø-liv

Drømmer du om hvide sandstrande, turkisblåt hav og ægte ø-liv? Fiji har det hele. Uanset om du vil slappe af i en hængekøje, snorkle blandt farverige koralrev, dykke på verdensklasse sites eller få adrenalinen op med surfing og bungee jump, er Fiji det ultimative tropiske getaway.

De fleste eventyr starter på Viti Levu, Fijis største ø. Udforsk den livlige hovedstad Suva, find skjulte strande, eller tag til den smukke Coral Coast, hvor krystalklart vand og farverigt marineliv venter. Fra ø-hop og kulturelle møder til uforglemmelige solnedgange og afslappede stranddage - Fiji er et sted, du aldrig får lyst til at rejse fra.

Rejs med dine venner til Fiji

Rejs med dine venner til Fiji

Har du brug for hjælp til at planlægge din rejse til Fiji?

Vores rejsekonsulenter hjælper dig med at finpudse idéerne, vælge aktiviteter og planlægge din rejse fra start til slut.

Lær at dykke på Fiji

Har du altid drømt om at lære at dykke i et tropisk paradis? Tag dit PADI Open Water-certifikat på Fiji og oplev et af verdens vildeste undervandslegepladser. Over fem dage kombinerer du teori og praksis, mens du dykker i varmt, klart vand omgivet af farverige koralrev og tropiske fisk.

Når du ikke er under overfladen, kan du nyde den afslappede ø-stemning og slappe af på et bæredygtigt resort. Når kurset er slut, er du certificeret dykker - klar til at udforske dykkersteder over hele verden.

Kombinér adventure, nye skills og Fiji-vibes for en oplevelse, du aldrig glemmer.

Du kan også snorkle med hajer på Fiji

Du kan også snorkle med hajer på Fiji

Derfor skal du vælge KILROY til din næste rejse

35 års ekspertise

I mere end tre årtier har vi hjulpet rejsende med at opleve verden. Vores ekspertviden og pålidelige partnere gør, at du kan udforske trygt og sikkert.

Personlig rejserådgivning

Du bliver tilknyttet en dedikeret rejsekonsulent, der forstår dine planer, ønsker og mål. Vi guider dig hele vejen fra den første idé, til du er hjemme igen.

Support 24/7 - uanset hvor du er

Hjælpen er altid nær, hvis du får problemer. Uanset hvor du befinder dig, og hvornår du har brug for os, står en KILROY-ekspert klar til at hjælpe dig.

KILROY-effekten

De bedste rejser slutter ikke, når du kommer hjem. Vi skaber oplevelser, historier og minder, der bliver hos dig længe efter, at eventyret er slut.

Hvad du kan lave på Fiji-øerne

Fiji består af mere end 300 tropiske øer, som hver især byder på deres egen blanding af eventyr, kultur og natur. Her venter alt fra frodige bjerge og skjulte vandfald til verdensklasse dykning og island hopping - der er ingen mangel på vilde oplevelser.

Er du til trekking, så tag til Koroyanitu National Heritage Park tæt på Nadi. Her kan du vandre gennem grøn regnskov, besøge traditionelle fijianske landsbyer og nyde vanvittige udsigter over øerne. Hold øje med Fijis særlige dyreliv undervejs.

Vil du have den ultimative ø-oplevelse, må du ikke gå glip af de smukke Yasawa Islands. Denne øgruppe er perfekt til island hopping med hvide sandstrande, klart vand og noget af Fijis bedste snorkling og dykning. Uanset om du er begynder og vil tage dit PADI-dykkerkursus, eller du er erfaren og jagter farverige rev og marineliv, så får du uforglemmelige undervandsoplevelser på Fiji. Er du til avanceret dykning, er Kadavu Island og Great Astrolabe Reef blandt Fijis topsteder.

Fra trekking og island hopping til dykning med tropiske fisk og afslapning på postkort-strande - Fiji er stedet, hvor rejsedrømme bliver til virkelighed.

Der er masser at lave på Fiji-øerne

Der er masser at lave på Fiji-øerne

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål? Vi har svarene! Her får du svar på de ting, rejsende oftest spørger om, inden turen går til Fiji.

Fiji har tropisk klima og kan besøges året rundt. Tørperioden fra maj til oktober byder på varme temperaturer, solrige dage og perfekte forhold til dykning, snorkling og island hopping.

Fra november til april er det regntid med højere luftfugtighed, tropiske regnbyger og risiko for cykloner. Hvis du rejser i denne periode, så hold øje med de lokale vejrudsigter.

Helt sikkert! Fiji er en genial sabbatårs-destination for dig, der vil kombinere eventyr, afslapning og kultur i tropiske omgivelser.

Brug dagene på island hopping, lær at dykke, surf på verdensklasse bølger, snorkel blandt farverige koraller eller giv en hånd i de lokale fællesskaber. Fiji er også et fedt sted at møde andre rejsende - der er masser af backpacker-venlige overnatningssteder og ø-ture.

Klar til at udforske Fiji? Skriv til vores rejseeksperter, så hjælper vi dig med at planlægge det perfekte ø-eventyr - fra fly og island hopping til dykkerkurser og vilde oplevelser.

Vi anbefaler at bruge syv-ti dage på Fiji, hvis du vil kombinere afslapning med øhop og opleve mere end én ø. Der er masser at lave, men husk, at transport mellem øerne også tager tid.

Fire-fem dage på Fiji: Har du kun få dage, kan du bo på én af øerne i Mamanuca-gruppen eller tage udgangspunkt i Denarau ved Nadi. Herfra kan du tage på dagsture med snorkling, besøge nærliggende øer og nyde strandlivet uden at skulle skifte overnatningssted flere gange.

Syv-ti dage på Fiji: Med en uge eller mere kan du kombinere Mamanuca-øerne med Yasawa-øerne og opleve forskellige sider af Fiji. Brug dagene på snorkling, kajak, vandreture og afslapning på stranden. Du får også bedre tid til at opleve den lokale kultur og komme lidt væk fra de mest besøgte områder.

Har du to uger eller mere, kan du overveje at udforske Viti Levu eller tage videre til øer som Taveuni, der er kendt for sine vandfald, regnskove og fantastiske dykkermuligheder.

Billige flybilletter

Vi hjælper dig med at sammenligne og booke billige fly til Fiji.

Overnatning & island hopping

Fra din første nat til hele din Fiji-rute.

Uforglemmelige oplevelser

Book dykkerkurser, sejlture, snorkel-eventyr og meget mere.

Rejseråd

Få eksperthjælp til ruter, visa, forsikring og alt det praktiske før afrejse.

Klar til at opleve Fiji?

Skriv til vores rejseeksperter for et gratis og uforpligtende rejseforslag - plus insider-tips til de bedste øer og oplevelser.