REJSER TIL GUATEMALA

Kajakoplevelser i Guatemala
Intro

Solopgang på en vulkan. Solnedgang ved søen.

Vågn op over skyerne på en aktiv vulkan, gå på opdagelse i farverige markedsbyer og forsvind ind i regnskoven, hvor gamle Maya-templer gemmer sig.

Oplev Guatemalas imponerende vulkaner og søer
Besøg Santa Cruz la Laguna ved Lake Atitlán
Tag på kajaktur på Lake Atitlán
Udforsk byen Antigua

Hvorfor rejse til Guatemala?

Guatemala rummer en vild mangfoldighed på et ret lille område. Den ene dag udforsker du brostensbelagte koloniale gader, den næste dag vandrer du i tågeskove eller ser solen stå op fra en vulkan. Levende lokale traditioner, farverige markeder og spektakulære landskaber gør Guatemala til et autentisk og overraskende rejsemål. Uanset om du jagter episke eventyr, spændende historie eller rolige landsbyer ved søen, har Guatemala noget for dig.

Guatemala er kendt for sine smukke søer

Guatemala er kendt for sine smukke søer

Har du brug for hjælp til at planlægge din rejse til Guatemala?

Vores rejsekonsulenter hjælper dig med at finpudse idéerne, vælge aktiviteter og planlægge din rejse fra start til slut.

Et land formet af vulkaner

De tårnhøje vulkaner er noget af det, der virkelig kendetegner Guatemala - og de lægger op til nogle af landets mest mindeværdige eventyr. Tag udfordringen op og bestig Acatenango på en overnight-tour, hvor du vågner til vilde solopgange, mens den nærliggende Volcán de Fuego ofte lyser natten op med glødende lava. Når du kommer væk fra de højeste tinder, venter smaragdgrønne søer, tætte jungler, vandfald og skjulte grotter, klar til at blive udforsket. Guatemalas dramatiske landskaber er fantastiske at kigge på - men endnu bedre, når du vandrer, kajakker eller spotter vilde dyr.

At vandre op ad Acatenango er et must, i Guatemala

At vandre op ad Acatenango er et must, i Guatemala

Derfor skal du vælge KILROY til din næste rejse

35 års ekspertise

I mere end tre årtier har vi hjulpet rejsende med at opleve verden. Vores ekspertviden og pålidelige partnere gør, at du kan udforske trygt og sikkert.

Personlig rejserådgivning

Du bliver tilknyttet en dedikeret rejsekonsulent, der forstår dine planer, ønsker og mål. Vi guider dig hele vejen fra den første idé, til du er hjemme igen.

Support 24/7 - uanset hvor du er

Hjælpen er altid nær, hvis du får problemer. Uanset hvor du befinder dig, og hvornår du har brug for os, står en KILROY-ekspert klar til at hjælpe dig.

KILROY-effekten

De bedste rejser slutter ikke, når du kommer hjem. Vi skaber oplevelser, historier og minder, der bliver hos dig længe efter, at eventyret er slut.

Topoplevelser i Guatemala

Guatemala belønner de nysgerrige rejsende, der tør tage skridtet ud over det oplagte. De kendte seværdigheder fortjener selvfølgelig en plads på din bucket list, men nogle af de fedeste oplevelser sker i de små landsbyer, på bjergstierne og i de hyggelige samfund ved søerne.

Antigua

Antigua er en smuk koloniby omringet af vulkaner. Brug dagene på at udforske de farverige gader, slappe af på hyggelige caféer og opdage århundredegamle kirker, før du tager videre op i bjergene til en uforglemmelig trek.

Acatenango

Vil du have et af Mellemamerikas største eventyr, så skal du bestige Acatenango. Turen op tager natten over og kræver lidt sved på panden, men at slå lejr over skyerne og se Volcán de Fuego gå i udbrud under stjernerne glemmer du aldrig.

Tikal Nationalpark

Ingen rejse til Guatemala uden et besøg i Tikal Nationalpark. Dybt inde i Peténs regnskov rager de mægtige maya-pyramider op over trækronerne, mens brøleaber, tukaner og tropiske fugle sætter lyd på oplevelsen.

Flores

I nærheden ligger øbyen Flores, som er et perfekt udgangspunkt for at udforske det nordlige Guatemala. Gå en tur langs vandet, spis på lokale restauranter eller tag på sejltur ud på den smukke Petén Itzá-sø.

Atitlán-søen

Vil du ned i tempo, så brug et par dage ved Atitlán-søen - ofte kaldet en af verdens smukkeste søer. Omgivet af vulkaner og traditionelle maya-landsbyer er det oplagt til vandreture, kajak, bådture og at opleve de lokale kunsthåndværkssamfund.

Chichicastenango

Vil du opleve hverdagslivet i Guatemala? Besøg det farverige marked i Chichicastenango, hvor de lokale handler alt fra friske råvarer til smukt vævede tekstiler og håndlavede souvenirs. Vil du lære mere om vævekunsten, kan du tage på workshop og prøve kræfter med det selv.

Semuc Champey

Er du til natur, må du ikke gå glip af området Semuc Champey, som er kendt for sine vilde turkisblå kalkstensbassiner midt i regnskoven. Bad i det krystalklare vand, udforsk grotter og nyd et af Guatemalas mest spektakulære naturområder.

Livingston

Vil du prøve noget anderledes, så rejs til Livingston på den caribiske kyst. Byen kan kun nås med båd og skiller sig ud med sin afro-caribiske kultur, afslappede stemning og helt særlige madscene.

Semana Santa

Rejser du i påsken? I Antigua kan du opleve de vilde Semana Santa-fejringer, hvor farverige optog, detaljerede blomsterdekorationer og gamle traditioner forvandler byen til en af Latinamerikas største kulturelle oplevelser.

Oplev maya-ruinerne i Peténs regnskov

Oplev maya-ruinerne i Peténs regnskov

Hvornår er det bedst at rejse til Guatemala

Guatemala kan besøges året rundt, men tørtiden fra november til april regnes generelt for det bedste tidspunkt. Her får du varme, solrige dage, som er perfekte til vulkanvandringer, eventyr i Antigua og til at udforske Maya-ruiner som Tikal.

Regntiden, fra maj til oktober, byder typisk på byger om eftermiddagen frem for heldagsregn. Til gengæld er landskabet grønnere, der er færre turister, og det er oplagt at opleve Guatemalas natur. Hvis du ikke har noget imod lidt regn, kan denne periode være et fedt tidspunkt at opleve landet uden for de store folkemængder.

Guatemalas tørtid løber fra november til april

Guatemalas tørtid løber fra november til april

Vil du udforske Mellemamerika på en grupperejse?

Hvis du har lyst til at opleve Mellemamerika sammen med andre nysgerrige rejsende på din egen alder, så tag med på vores Tripmates grupperejse gennem Guatemala, Belize og Mexico. Det er et vildt eventyr fyldt med oplevelser, du sent glemmer - og det bedste er, at vi allerede har styr på alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og gøre dig klar til dit livs rejse. Tripmates er oplagt, hvis du vil rejse solo, men stadig gerne vil dele oplevelser med andre eventyrlystne. Selvfølgelig er du også velkommen, hvis du rejser med venner eller som par.

Denne rejse er for dig, der er mellem 18-24 år, men vi har masser af andre grupperejser. Er du nysgerrig på at rejse i gruppe, så skriv til en af vores rejsspecialister - vi hjælper dig med at finde det perfekte eventyr.

Oplev Guatemala på en Tripmates grupperejse

Oplev Guatemala på en Tripmates grupperejse

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål? Vi har svarene! Her får du svar på de ting, rejsende oftest spørger om, inden turen går til Guatemala.

De fleste rejsende får en fantastisk oplevelse i Guatemala. Som alle andre steder gælder det om at bruge sin sunde fornuft. Hold øje med dine omgivelser, brug pålidelige transportmidler og hold styr på dine ting. Undgå at gå alene rundt efter mørkets frembrud, vær opmærksom på din mobil i travle områder, og overvej at tage en lokal guide med på vandreture - især på de mere afsides stier. Selvom naturen er vild, har der tidligere været røverier på nogle ruter, så det er både sikrere og sjovere at tage afsted med en guide.

Cirka 10-14 dage giver dig tid nok til at kombinere Antigua, Atitlán-søen, Acatenango og Tikal. Har du tre uger eller mere, kan du tage det mere roligt og opleve mindre kendte områder.

Overhovedet ikke. Selvom vandring er populært, kan du også tage på sejlture, opleve markeder, besøge historiske steder, spotte vilde dyr, udforske kaffeplantager og slappe af i hyggelige landsbyer ved søerne.

Guatemala er især kendt for sine gamle maya-ruiner, dramatiske vulkaner, oprindelige kultur, kolonitidsbyer og smukke søer.

Helt sikkert. Tikal er et af verdens største og mest imponerende maya-arkæologiske områder - midt i frodig regnskov. Der er mange besøgende, men det er stadig et besøg værd.

Tørperioden fra november til april giver som regel de klareste udsigter og de bedste forhold til vandring.

Ja. Guatemala er let at kombinere med nabolandene Mexico, Belize, Honduras eller El Salvador - perfekt hvis du vil have endnu mere eventyr i Mellemamerika.

Viser 4 / 7 resultater