REJSER TIL BALI

Det smukke havvand på Bali

Strand, vandfald og surf

Bali er en af Indonesiens mest dragende øer, hvor hinduistisk kultur er en del af hverdagen. Fra vulkaner og frodige risterrasser til fantastiske strande.

Strandoplevelser på Bali
Solopgangsvandring til Mt. Batur
Vandfald på Bali

Hvor du skal rejse hen på Bali

Surf på Kuta Beach og i Seminyak, slap af på rolige sandstrande, udforsk det krystalklare vand omkring Nusa Lembongan, eller dyk ned i det lokale liv gennem hyggelige landsbyer, yoga på Bali og øens varme, levende kultur.

Vil du opleve øens mangfoldighed, anbefaler vi mindst et par uger, hvor du udforsker forskellige områder af Bali. Det er et sted, der sætter sig fast i hukommelsen.

Denpasar

Denpasar er stedet, hvor du lander, men vi anbefaler ikke at blive i Denpasar eller Kuta i særlig lang tid. Vi har bedre tips til at udforske Bali!

Ubud

Balis grønne oase - præcis så smuk som du har set på socials! Besøg Monkey Forest, tag på yoga retreat i Ubud et par dage hvis det er noget for dig, oplev risterrasserne i Tegalalang og svøm i vandfald som Kanto Lampo i Ubuds jungle.

Uluwatu

Uluwatu er et hotspot for backpacking og digital nomader. Her kan du slappe af på stranden og på trendy caféer. Gå ikke glip af Dreamland Beach! Derudover kan du finde god surf omkring klipperne i Uluwatu.

Amed

Amed er uden tvivl det bedste sted for dykning og snorkling på Bali. En undervurderet perle, som mange overser. Sæt to-tre dage af her på din rejse - du kommer ikke til at fortryde det.

Canggu

Canggu har en fed stemning, fantastiske bølger, acai bowls og masser af restauranter og beach clubs. Hvis du vil lære at surfe, hjælper vi dig med at finde surf camps med god stemning i Canggu. Det er også et oplagt sted at starte eller afslutte din rejse, da det ligger tæt på lufthavnen i Denpasar.

Kuta

Kuta, især Kuta Beach, er meget turistet og kan være hektisk. Hvis du er til et livligt natteliv, kan Kuta være noget for dig, men der findes mere autentiske oplevelser på Bali!

Seminyak

Seminyak er kendt for sine luksusresorts, trendy butikker og eksklusive restauranter. Perfekt til dig, der vil have en mere luksuriøs oplevelse under dit ophold på Bali. Her finder du også fantastiske beach clubs!

Nyd de smukke rismarker i Ubud

Nyd de smukke rismarker i Ubud

Ø-hop videre fra Bali

Vi hjælper dig med at sammensætte en rejse med overnatning, aktiviteter og selvfølgelig internationale flybilletter, så du ikke kun oplever Bali, men også øerne omkring Bali. Her finder du paradisstrande med turkisblåt vand, de bedste steder at snorkle og strande til ren afslapning.

Gili Islands

Gili Islands er et dykkerparadis. Øgruppen hører til Lombok, men bør helt klart være en del af din Bali-rejse. Smukke strande, krystalklart vand og et livligt natteliv. Gili Islands består af tre øer: Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air. Hver har sin egen charme - vælg den, der matcher din vibe bedst.

Nusa Lembongan

Denne lille ø ligger tættere på Bali og byder på afslappende stemning og gode muligheder for surfing. Vi hjælper dig gerne med at booke en surf camp eller surflektioner.

Lombok

Lombok er en uberørt indonesisk ø lige øst for Bali, kendt for dramatiske vulkaner, surf i verdensklasse og hvide sandstrande.

Cykeltur på Gili Air

Cykeltur på Gili Air

Områder

Områder i Indonesien

Derfor skal du vælge KILROY til din næste rejse

35 års ekspertise

I mere end tre årtier har vi hjulpet rejsende med at opleve verden. Vores ekspertviden og pålidelige partnere gør, at du kan udforske trygt og sikkert.

Personlig rejserådgivning

Du bliver tilknyttet en dedikeret rejsekonsulent, der forstår dine planer, ønsker og mål. Vi guider dig hele vejen fra den første idé, til du er hjemme igen.

Support 24/7 - uanset hvor du er

Hjælpen er altid nær, hvis du får problemer. Uanset hvor du befinder dig, og hvornår du har brug for os, står en KILROY-ekspert klar til at hjælpe dig.

KILROY-effekten

De bedste rejser slutter ikke, når du kommer hjem. Vi skaber oplevelser, historier og minder, der bliver hos dig længe efter, at eventyret er slut.

Har du brug for hjælp til at planlægge din rejse til Bali?

Vores rejsekonsulenter hjælper dig med at finpudse idéerne, vælge aktiviteter og planlægge din rejse fra start til slut.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål? Vi har svarene! Her får du svar på de ting, rejsende oftest spørger om, inden turen går til Bali.

Den tørre sæson

Juni til september er det bedste tidspunkt at besøge Bali, især hvis du vil udforske strandene eller tage på jungletrekking. Vejret er solrigt, og der er mindst risiko for regn. Perfekt til en sommerferie!

Den regnfulde sæson

Mellem oktober og april kan der komme mere regn, men denne periode byder også på grønnere landskaber og færre turister. Perfekt for dig, der søger en mere rolig oplevelse.

Det er som regel billigere at rejse til Bali i regnsæson, som er lavsæsonen på øen. I denne periode er hotel- og hostelpriser lavere, og vi kan ofte finde billige flybilletter. Selvom der kan være regnfulde dage, kan du stadig nyde solen og tage en svømmetur, da regnen ofte kommer i korte byger.

Bali er ikke kendt for sit transportsystem. En køretur, som Google Maps siger tager én time, kan nemt tage tre på grund af trafik og til tider dårlige veje. Det er godt at have det in mente.

Lej en scooter

Du kan leje en scooter på Bali, men vær opmærksom på trafikken.

Private chauffører

Vi hjælper dig gerne med at booke lokale chauffører på forhånd, så du får nem transport til forskellige steder på øen.

Bali er fyldt med vilde oplevelser. Lær at surfe, udforsk farverige koralrev, tag til yoga, bad vandfald og oplev øens unikke kultur.

Vil du rejse sammen med andre eventyrlystne? Tag på en af vores Tripmates grupperejser til Bali! Det er en nem måde at udforske øen uden at skulle planlægge alt selv. Book din rejse, pak tasken og gør dig klar til et eventyr for livet - og gør dig klar til at få nye venner undervejs.