REJSER TIL GILI-ØERNE

Nyd strandene på Gili-øerne

Oplev og slap af

Øerne er små, men byder på masser af oplevelser - fra livligt natteliv til smukke strande. Her er ingen biler, så du kan udforske øerne til fods eller på cykel.

Nyd de smukke sandstrande på Gili-øerne
Lær at dykke på Gili-øerne
Havet er noget helt særligt omkring Gili-øerne
Glæd dig til fantastiske solnedgange

Den perfekte destination for dykning

Tre øer = masser af dykkerspots.

De tre øer Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air er omgivet af krystalklart vand og farverige koralrev. Book dit dykkerkursus på Gili-øerne og bliv certificeret dykker på professionelle, erfarne og godkendte dykkercentre.

Dykning er hovedgrunden til at tage til Gili-øerne - eller også er det de vilde strande, hvis du hellere bare vil nyde livet på land. Men det ville være synd ikke at dykke ned i de fantastiske dykkerspots, der findes omkring øerne. Koralrevene gemmer på et utal af arter, vandet er krystalklart, fiskene findes i alle farver og svømmer i store stimer, og mange andre spændende, smukke og fascinerende havdyr flokkes hertil. Du kan bl.a. spotte de enorme manta rays og havskildpadder.

Tag dit dykkercertifikat på Gili-øerne

Tag dit dykkercertifikat på Gili-øerne

Områder

Områder i Indonesien

Derfor skal du vælge KILROY til din næste rejse

35 års ekspertise

I mere end tre årtier har vi hjulpet rejsende med at opleve verden. Vores ekspertviden og pålidelige partnere gør, at du kan udforske trygt og sikkert.

Personlig rejserådgivning

Du bliver tilknyttet en dedikeret rejsekonsulent, der forstår dine planer, ønsker og mål. Vi guider dig hele vejen fra den første idé, til du er hjemme igen.

Support 24/7 - uanset hvor du er

Hjælpen er altid nær, hvis du får problemer. Uanset hvor du befinder dig, og hvornår du har brug for os, står en KILROY-ekspert klar til at hjælpe dig.

KILROY-effekten

De bedste rejser slutter ikke, når du kommer hjem. Vi skaber oplevelser, historier og minder, der bliver hos dig længe efter, at eventyret er slut.

Har du brug for hjælp til at planlægge din rejse til Gili-øerne?

Vores rejsekonsulenter hjælper dig med at finpudse idéerne, vælge aktiviteter og planlægge din rejse fra start til slut.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål? Vi har svarene! Her får du svar på de ting, rejsende oftest spørger om, inden turen går til Gili-øerne.

Den tørre sæson

April til oktober er det bedste tidspunkt at besøge Gili-øerne, især hvis du drømmer om solrige dage, krystalklart vand og snorkling blandt farverige fisk og havskildpadder. Maj, juni og september er særligt gode måneder, hvis du vil nyde det gode vejr uden de største turistmængder.

Den regnfulde sæson

Fra november til marts er der større risiko for regn, men du kan stadig opleve masser af sol mellem bygerne. Til gengæld er der ofte færre turister og lavere priser. Vær dog opmærksom på, at uroligt hav kan påvirke bådafgange til og fra øerne.

Det er som regel billigst at besøge Gili-øerne i regnsæsonen, hvor der typisk er færre turister og gode muligheder for at finde billigere overnatning. Du kan stadig nyde strandene, snorkle og udforske øerne, selvom vejret er mere ustadigt.

Vil du gerne spare penge uden at gå for meget på kompromis med vejret? Så overvej maj, juni eller september, hvor du ofte får en god kombination af sol, oplevelser og færre mennesker end i højsæsonen.

En af de særlige ting ved Gili-øerne er, at der ikke er biler eller scootere. Her foregår livet i et roligere tempo, og du kan nemt udforske øerne til fods eller på cykel.

Lej en cykel

Hop på cyklen, og kør langs de små veje og sandstrande. Øerne er små, så du kan nemt komme rundt og finde din egen yndlingsstrand eller et hyggeligt sted at nyde solnedgangen.

Gå på opdagelse til fods

Tag en afslappet gåtur langs stranden, find små lokale restauranter, og oplev øernes afslappede stemning. Du kan også tage en båd mellem Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air, hvis du vil opleve flere af øerne.

Gili-øerne er det perfekte sted at kombinere strandliv med eventyr og nye bekendtskaber. Snorkl blandt havskildpadder, prøv kræfter med dykning, se solen gå ned over havet, eller nyd en aften med musik og strandbarer.

De tre øer har hver deres charme: Gili Trawangan er kendt for sit livlige natteliv, Gili Air byder på en afslappet stemning med hyggelige caféer og strandbarer, mens Gili Meno er perfekt til dig, der drømmer om ro og smukke strande.

Vil du opleve Gili-øerne sammen med andre eventyrlystne unge? Tag på en af vores Tripmates-grupperejser, og oplev Indonesien med nye rejsevenner. Du får oplevelser, fællesskab og masser af minder med hjem - uden at skulle planlægge det hele selv!

Inspiration fra KILROYs rejseblog

Vi elsker at rejse, og vi regner med, at det samme gælder for dig. Find rejseberetninger, guides og anbefalinger til dit næste eventyr på KILROYs rejseblog