Blog

Namibia: Vejr-guide

Solnedgang i Namibia

Planlæg det perfekte eventyr i Namibia

Namibia byder som udgangspunkt på solrigt, tørt vejr, og landet kan besøges året rundt. Der er dog betydelige vejrforskelle internt i landet, ligesom der er en regnsæson, der er værd at være opmærksom på. Alt dette kan du blive meget klogere på her på siden, hvor vi stiller skarpt på vejret og klimaet i Namibia, så du kan time din rejse helt perfekt. 

Overordnet om Namibias vejr

🌍 Namibia ligger på den sydlige halvkugle, hvilket vil sige, at sæsonerne er omvendte af de danske. Når det er sommer i Danmark, er det altså vinter i Namibia.

☀️ Landet har omkring 300 solskinsdage om året, hvilket gør det til et af verdens mest solrige steder.

🦁 Det bedste tidspunkt til safari er typisk maj–oktober, mens november–april giver varme og et grønt landskab.

🌡️ Dagtemperaturerne ligger typisk på 20–35 grader afhængigt af årstid og område. Der kan være stor forskel på temperaturen om dagen og om natten.

🌫️ Kysten er køligere end resten af landet, og der er ofte tåget, mens indlandet byder på varmere og mere tørt vejr.

🌧️ Nedbør falder primært i regnsæsonen fra december til marts som korte, kraftige (torden)byger hen på eftermiddagen. Der er altså ikke tale om hele regndage.

😎 UV-indekset er højt året rundt, så sørg for at bruge solcreme, selv på dage, hvor det ikke føles vanvittigt varmt.

Som altid, når det gælder vejret, kan det naturligvis ikke forudsiges præcist. Alle anbefalinger i denne guide er baseret på tidligere års vejr og klima, men der kan være udsving, så sørg for at opdatere dig i vejrudsigten inden afrejse.

Book et uforpligtende møde med en rejsekonsulent

Hos KILROY er vi eksperter i eventyr, og drømmer du om at opleve Namibia, kan vi naturligvis hjælpe dig med at skræddersy den perfekte rejse. Vil du høre mere om muligheden, er du altid velkommen til at booke et uforpligtende møde med en af vores rejsekonsulenter.

Sæsoner

Namibia: Vejret fra sæson til sæson

Regnsæson/grøn sæson (december-marts):

- Varme dage med temperatur på 30–35.

- Regnsæsonen starter for alvor i januar. Regnen falder i voldsomme eftermiddagsbyger - ofte med torden. Der er ofte klart og fint vejr frem til middagstid. Hen på eftermiddagen begynder skyerne at samle sig og varsle, at regnen er på vej.

- Landskabet bliver grønt og frodigt, hvilket er smukt, men gør det sværere at spotte dyr, hvis du skal på safari.

Sandstensplateauet "Waterberg"
Camping i Namibias storslåede natur
Elefanter ved et vandhul i Etosha Nationalpark
De ikoniske sandduner i Namibørkenen

Sandstensplateauet "Waterberg"

Camping i Namibias storslåede natur

Elefanter ved et vandhul i Etosha Nationalpark

De ikoniske sandduner i Namibørkenen

Namibias fire forskellige vejrzoner

Namibia kan vejrmæssigt opdeles i fire zoner, som hver især har sine særpræg.

Atlanterhavskysten (Swakopmund, Walvis Bay)

  • Der er ofte tætte tågebanker - cirka 200 dage om året. Tågen er typisk tættest om morgenen.

  • Temperaturen er næsten konstant året rundt med en maksimal dagstemperatur på cirka 19-22 grader.

  • Der er næsten ingen regn, men høj luftfugtighed fra tågen.

  • Der kan være en del vind.

Atlanterhavskysten i Namibia

Atlanterhavskysten i Namibia

Det centrale højland (Windhoek)

  • Windhoek er en højt beliggende by - den ligger i cirka 1.700 meters højde, hvilket betyder, at der er markant varmere om dagen end om natten.

  • Den maksimale dagstemperatur svinger mellem cirka 20 og 30 grader - varmest i sommerhalvåret. Temperaturen om natten er typisk mellem 7 og 17 grader, men i vintermånederne kan den komme helt ned omkring frysepunktet.

  • I maj-oktober er der overordnet tørt (og i juni-september falder der som regel slet ikke regn). I november-april falder der regn, størstedelen i januar-marts.

Christ Church i Windhoek

Christ Church i Windhoek

Namibørkenen og det sydlige Namibia

  • Der er næsten ingen nedbør - nogle steder under 50 millimeter årligt.

  • Der er store temperaturudsving mellem dag og nat.

  • I sommermånederne kan dagtemperaturen nå op på 40 grader i ørkenen, imens den kan falde til omkring frysepunktet om natten.

  • I vintermånederne er der gerne omkring 20-25 grader om dagen.

Deadvlei

Deadvlei

Nord og nordøst (Etosha Nationalpark, Kavango, Caprivi)

  • Nord og nordøst er de dele af Namibia, hvor der falder mest regn. Der falder omkring 600 mm årligt, primært i december-marts. I juni-august falder der næsten ingen regn. I de resterende måneder kan det regne lidt.

  • Nedbøren og den medfølgende højere luftfugtighed giver et grønnere og frodigere landskab end i resten af landet.

  • I sommermånederne er der gerne omkring 35 grader om dagen og 20 om natten. I vintermånederne kan du forvente en temperatur omkring 25-28 grader om dagen, men den kan falde til cirka 0-7 grader om natten.

Zebraer i Etosha Nationalpark

Zebraer i Etosha Nationalpark

Rejsende i Namibørkenen
Sandboarding i ørkenen
Overnatning i telt

Så... Hvornår er det bedste tidspunkt at tage til Namibia?

De fleste rejser til Namibia i maj-oktober måned, hvor der typisk er varmt, men behageligt, og hvor der falder ingen eller begrænset regn. Det er det bedste tidspunkt til safari, fordi dyrene samles ved vandhuller, og der ikke er ret meget vegetation, de kan gemme sig i.

Når du planlægger din rejse, kan du dog også overveje at gå efter skuldersæsonerne, april-maj og oktober-november, hvor vejret stadig er godt, men hvor der er færre turister end i højsæsonen. Det kan gøre blandt andet flybilletter og overnatning billigere.

Det er også muligt at rejse til Namibia i resten af årets måneder, hvis du ikke primært tager afsted for at tage på safari - og hvis du er okay med regn. Som nævnt falder regnen i byger, og der er stadig mange soltimer.

Rejsende i Namibia

Rejsende i Namibia

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse til Namibia?

Skal din næste ferie gå til Namibia? Så lad os hjælpe med at planlægge dit eventyr. Vi kan hjælpe med alt det praktiske såsom at finde flybilletter og overnatning, men også med at booke aktiviteter og sammensætte det ideelle program baseret på dit budget og dine interesser.

Vi kender til alle de steder i Namibia, som du skal opleve på din rejse, men også en masse skjulte perler, og vi deler naturligvis alle vores insider-informationer med dig. Når du får os til at hjælpe med at planlægge rejsen, vejleder vi dig desuden i sikkerhed på rejsen, herunder de gældende visumregler.

Book et uforpligtende møde med en rejsekonsulent, og kom godt i gang med planlægningen.

FAQ om vejret i Namibia

I regnsæsonen (jan-mar) kan der komme kraftige regn- og tordenbyger, som kan give lokale, midlertidige oversvømmelser. I den nordlige del af landet kan det skabe lidt problemer med midlertidigt ufremkommelige jordveje, men det er sjældent alvorligt eller langvarigt. Landet oplever ikke tropiske storme, som andre af verdens kystnære lande.

Namibia ligger højt, og det giver store forskelle mellem dag- og nattemperatur. Luftfugtigheden er generelt lav, særligt i indlandet, og det gør de høje temperaturer mere tålelige.

Hvis du skal på safari i Namibia, er det fornuftigt at tænke i lag-på-lag, da der kan være køligt om morgenen og aftenen, men meget varmt midt på dagen. Det kan være en god idé med en let, langærmet trøje til at beskytte imod solen. Generelt er det fornuftigt med lysere, neutrale farver som beige, brun og grøn.

Luftfugtigheden er generelt lav - særligt i indlandet. Ved kysten omkring Swakopmund og Walvis Bay er luftfugtigheden højere, fordi der er en del havtåge.

Har du brug for hjælp til at planlægge din rejse til Namibia?

Vores rejsekonsulenter hjælper dig med at finpudse idéerne, vælge aktiviteter og planlægge din rejse fra start til slut.