REJSER TIL TANZANIA

Dyreliv på savannen i Tanzania
Intro

Fra safari til strand på én rejse

Oplev Serengetis vilde dyreliv, bestig Kilimanjaro, eller slap af på Zanzibars strande. Tanzania samler eventyr og afslapning i én og samme rejse.

Safari i Serengeti
Slap af på strandene på Zanzibar
Kilimanjaro-trekking
Prøv camping i Tanzania

Tanzania: Fra safari i Serengeti til strande på Zanzibar

Tanzania er en drømmedestination for eventyrlystne rejsende. Her venter uforglemmelige safarioplevelser, vilde landskaber og en levende lokal kultur. Fra de endeløse sletter i Serengeti og dyrelivet i Ngorongoro-krateret til Zanzibars hvide sandstrande - der er noget for enhver eventyrer. Bestig Afrikas højeste bjerg, Mount Kilimanjaro, eller oplev den store migration - en af verdens vildeste naturoplevelser. Gå ikke glip af denne mulighed, gør Tanzania til dit næste eventyr!

Se elefanter i Serengeti

Se elefanter i Serengeti

Har du brug for hjælp til at planlægge din rejse til Tanzania?

Vores rejsekonsulenter hjælper dig med at finpudse idéerne, vælge aktiviteter og planlægge din rejse fra start til slut.

Hvad kan du lave i Tanzania?

Serengeti er en af verdens mest berømte nationalparker, hvor du kan opleve “The Big Five”, løve, elefant, næsehorn, bøffel og leopard, i deres naturlige habitat. Oplev også den årlige migration af gnuer og zebraer, et syn der tiltrækker besøgende fra hele verden.

Udfordr dig selv med at bestige Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, der strækker sig 5.895 meter over havets overflade. Der findes forskellige ruter, så du kan vælge efter erfaring.

Gå på opdagelse på den eksotiske ø Zanzibar. Her står den på bounty-strande, surfing, krydderiplantager og en rig lokal kultur. Besøg Stone Town, der er på UNESCOs verdensarvsliste, og snorkel eller dyk i det krystalklare vand. Perfekt at kombinere med safari!

Lake Manyara er mindre kendt, men en smuk nationalpark, der er kendt for sine træklatrende løver og store flokke af flamingoer, et godt sted til en dagstur.

Par på safari-eventyr

Par på safari-eventyr

Derfor skal du vælge KILROY til din næste rejse

35 års ekspertise

I mere end tre årtier har vi hjulpet rejsende med at opleve verden. Vores ekspertviden og pålidelige partnere gør, at du kan udforske trygt og sikkert.

Personlig rejserådgivning

Du bliver tilknyttet en dedikeret rejsekonsulent, der forstår dine planer, ønsker og mål. Vi guider dig hele vejen fra den første idé, til du er hjemme igen.

Support 24/7 - uanset hvor du er

Hjælpen er altid nær, hvis du får problemer. Uanset hvor du befinder dig, og hvornår du har brug for os, står en KILROY-ekspert klar til at hjælpe dig.

KILROY-effekten

De bedste rejser slutter ikke, når du kommer hjem. Vi skaber oplevelser, historier og minder, der bliver hos dig længe efter, at eventyret er slut.

Grupperejser i Tanzania

For at sikre, at dit eventyr bliver både gnidningsfrit, spændende og gjort rigtigt, kan vi hos KILROY arrangere skræddersyede ture og safaripakker til dig. Vi tager os af alle detaljer - fra overnatning til udflugter med erfarne og lokale guider, der kan fortælle dig alt!

Grupperejse i Tanzania

Grupperejse i Tanzania

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om at rejse til Tanzania.

Tørperioden løber fra juni til oktober og er det bedste tidspunkt at tage på safari i Tanzania. Dyrene samler sig omkring vandhuller og floder, og der er færre planter og buske, så det er meget nemmere at spotte løver, elefanter, giraffer og andre dyr.

Fra marts til maj er det regntid, og ofte også i november. Her er der færre rejsende, frodige grønne landskaber og bedre priser. Vær dog opmærksom på, at det kan regne meget, og nogle veje derfor kan være svære at komme rundt på. 

Det afhænger helt af, hvordan du planlægger din rejse. Tanzania er dog en af de dyrere safari-destinationer i Afrika. Hos KILROY er vi dog eksperter i at få mest muligt ud af dit rejsebudget, så du får mest eventyr for pengene!

Er du nysgerrig på frivilligt arbejde i Tanzania? Det er en fantastisk mulighed for at gøre en reel forskel i lokalsamfundet og arbejde på projekter med børnepasning eller natur- og dyrebeskyttelse. Du kan kombinere frivilligt arbejde med eventyr som safari og bestigning af Kilimanjaro.

At rejse til Tanzania er generelt sikkert for besøgende, der tager almindelige forholdsregler. Som alle steder er det vigtigt at være opmærksom på omgivelserne og følge lokale råd for at føle sig tryg. Tanzania er afhængig af turisme, og landet har gjort meget for at sikre besøgendes sikkerhed. Med god planlægning og brug af pålidelige rejsearrangører kan du få en super fed rejse!